Oplev en weekend fyldt med velvære, styrketræning og Hatha yoga i selskab med Catrine Erichson og Eva Diercks.
Glæd dig til en skøn kombination af styrketræning, yoga, saunagus, vildmarksbad, lækker mad, omgivet af skøn natur og hyggeligt samvær.
Catrine og Eva vil guide dig gennem en skøn blanding af træning, afslapning og velvære – så du kan genoplade, styrke kroppen og fordybe dig.
OM WEEKENDEN
Oplev en weekend fyldt med energi og balance ved vores unikke trænings-retreat, hvor styrketræning og yoga forenes for at skabe den ultimative træningsoplevelse.
Under vores styrketræning vil du derfor sammen med Catrine blive udfordret på udholdenhed, styrke og fysik samtidig med at vi har det sjovt.
Træningen består af flere små træningspas med forskellige styrkeøvelser og sjove makker-øvelser, og tilpasses/skaleres udfra de enkeltes niveau.
Vi skal træne med egen kropsvægt og forskellige vægte, der giver os mulighed for at udbygge vores styrke og muskelmasse.
Hos Eva venter en fordybelse i Hatha yogaen, der kombinerer yogaflows og blide stræk.
Vores fokus er på stillinger, der styrker kroppen indefra, skaber indre balance og giver mulighed for fordybelse og bevidsthed.
Vi vil blandt andet arbejde med skønne yogastræk, twist og åndedrætsøvelser.
Vores styrketræning og yoga er nøje afstemt for at skabe en synergetisk effekt. I modsætning til andre retreats, der ofte fokuserer ensidigt, ønsker vi at understrege vigtigheden af at kombinere styrketræning og yoga.
De seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen opfordrer til træning af de større muskelgrupper.
Derudover er det vigtigt fx ved yoga at strække musklerne ud for bl.a. at forebygge skader, skabe mobilitet og mindske spændinger. Både styrketræning og yoga har vist positive virkninger på hjerte-kar-sundhed, blodtryksregulering og stofskifte.
Kombinationen af begge træningsformer styrker flere sundhedsmæssige fordele.
Vi er også glade for at have Anja Hald med i køkkenet, der vil forkæle os med lækker forplejning gennem hele opholdet.
Hendes mad er sund, nærende, farvestrålende og overvejende økologisk.
Anja, der er uddannet ernæringsterapeut med over 16 års erfaring som ernæringsassistent, tilføjer en ekstra dimension til vores weekendoplevelse.
PROGRAM
Fredag / Ankomstdag:
- Ankomst fra kl.15 - Kaffe og kage
- Yogaflow og åndedrætsøvelser, der får kroppen til at lande
- Saunagus og isbad
- Aftensmad
Lørdag / Dag 2:
- Blid morgenyoga
- Morgenmad
- Styrketræning (afsluttes med yogastræk)
- Frokost
- Gå/vandretur, Havdyp og/eller egentid
- Saunagus og isbad
- 3-retters middag
- Aftenhygge
Søndag / Dag 3:
- Morgenyoga
- Brunch
- Styrketræning (afsluttes med yogastræk)
- Tak for denne gang - kl. 11.00
Ændringer i programmet kan forekomme.
PRIS:
3.800 kr. pr. person for hele weekenden.
Ønsker du enkeltværelse er der et tillæg på 400kr.
Prisen inkluderer 2 sessioner med styrketræning, 3 sessioner med yoga, overnatning i delt værelse, lækker forplejning samt wellness (isbad, saunagus, vildmarkspa).
TILMELDING:
Læs mere om retreatet og tilmeld dig her:
AFBUD:
Bliver du forhindret i at deltage, kan du få refunderet det fulde beløb fratrukket 1.700 kr., hvis du afbooker senest 1 måned inden retreatet starter. Afbooker du senere end 30 dage før, ydes der ingen refusion.
Du velkommen til at give dit retreat til en anden person – blot send en mail til os.
Vi glæder os til at forkæle jer!
Kærligst,
Catrine, Eva og Trine.